lørdag den 27. august 2016

Om Foreningen Far


Vil du vide mere om Foreningen Fars frivillige indsats, historie og mærkesager for 1.2 mio. danske børn og hele familien - så læs her: http://www.foreningenfar.dk/om/om-foreningen-far
Foreningen Far blev grundlagt i 1977 og har siden anbefalet barnets advokat, mægling mellem forældre og bedre uddannelse af sagsbehandlere samt i øvrigt taget afstand fra børnebortførelser og forældres manglende samarbejde m/k for børn.

Foreningen Far har i 2016 et ligeværdigt antal mænd og kvinder som frivillige, og har de seneste 28 dage nået over 200.000 personer på Facebook primært i alderen 25-55 år med en ligeværdig fordeling af mænd og kvinder.

Foreningen Fars aktuelle mærkesager er:

- At sikre alle børn et godt børneliv
- At sikre lige muligheder for børn, forældre og familier
- At sikre ligeværdig lovgivning, forskning og finansiering
- At sikre begge forældre modtager digital post og adgange om egne børn
- At sikre reelle rettigheder til fædre barsel og familiegrupper
- At sikre afskaffelse af bopæl og samværsforælder begrebet indført i 2007, som er diskrimination af børn og forældre
- At sikre færre skift af offentlige hænder og bedre kvalitet i offentlige børnesager
- At sikre god advokat etik
- At sikre de grundlæggende menneskerettigheder for danske børn og forældre
- At sikre Fair Play

Foreningen Far har gratis rådgivningscentre i hele Danmark, hvor vi rådgiver om faderskab, barsel, aktiviteter, digital post, positivt samarbejde, familie jura, skilsmisser og praktiske erfaringer hos offentlige myndigheder.

Foreningen Far er i opposition til den etablerede børneindustri, fordi vi ønsker lige muligheder for børn og forældre m/k i det moderne familieliv. Foreningen Far har fokus på alle 1.2 mio. børn i Danmark, forældre m/k og bedsteforældrene.

I Foreningen Far oplever vi at ligestillingen er hoppet ud af skabet og den hopper næppe tilbage igen. Vi kan alle sammen sidde og kigge på i en osteklokke som slår revner, eller vi kan finde nye positive løsninger for børn, forældre og familier i det moderne familieliv baseret på lige muligheder.

Foreningen Far er en af verdens ældste fædre og børn organisationer - og mener vi har et ansvar for at råbe op, når tingene ikke er, som de skal være for 1.2 mio. børn i Danmark.



Læs mere her

tags: Danmark, opposition, uddannelse, Facebook, lovgivning, 2007, 2016, skilsmisse, organisation, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar