torsdag den 26. april 2012

MOOR ? yndefuld, rå og ren keramikserie fra Park Design

I 185 år har talentfulde designere og kunsthåndværkere været tilknyttet Holmegaard Glasværk i Fensmark. I dag er det gamle glasværk opblomstret som oplevelsescentret Holmegaard Park. Her er historien og de stolte fagtraditioner stadig i centrum. Autenticitet og det gode håndværk er naturligvis også kerneværdier nu, hvor Holmegaard Park lancerer sit eget brand, Park Design.

Bag Park Designs første serie af keramik står keramiker og porcelænsmaler Heidi Fournier. Fra hendes værksted i Holmegaard Park er der fri udsigt til Holmegaard Moses yndefulde liv og denne udsigt har sat spirer i form af keramikserien MOOR, navngivet efter det engelske ord for mose.

Med gamle keramikruller har Heidi Fournier givet hver enkel hånddrejet vase og krus personlighed i form af bløde, vertikale spor. Derefter er de med nænsom hånd sprøjteglaseret og den øverste del af vaserne efterladt helt rå og ren, så de fine linjer fra drejningen træder tydeligt frem.

MOOR findes i fem forskellige varianter - alle med unikke, bløde mønstre og i mosens pasteller, så de kan sammensættes på kryds og tværs.

MOOR krus koster fra 129 kr. (vejl.), vaser fra 149 kr. (vejl.) og findes i handlen fra april 2012.


Læs mere her

tags: kunst, 2012, Design,

onsdag den 25. april 2012

Der er en gruppe i samfundet, som ikke eksisterer, kvinder over 50

Med alderen er vi blevet usynlige. Det gælder både i medier, på arbejdspladser og i diverse dameblade, hvor modeller og omtaler af medsøstre aldrig kommer forbi de 55 år. Men vi er her jo og vil gerne forbeholde os retten til at se godt ud. Vi gør det indeni, men alderen tærer jo som bekendt udvendigt, og selvom vi ikke ligner en pige på 17 somre, har vi vores eget værd og selvværd.

Alle kvinder er noget, er unikke, og har smukke træk og alle kvinder føler, de bør skjule noget en delle, en rynke en form.

Der findes ingen idealkrop, vi har forskellige former og størrelser, og ingen er perfekte. Der findes ingen grimme kvinder, kun kvinder, som har opgivet at gøre noget ud af at klæde sig af den ene eller anden grund. Og så er der alle os andre, som med enkle råd kan blive i stand til at sammensætte en stil, der bringer det bedste tydeligere frem ved at fremhæve det positive og gemme problemområder lidt væk.

Det kræver ikke det store, bare lidt rådgivning om netop din personlige stil fra én, der har forstand på dette, og som har rådgivet i flere år. At skabe en personlig stil handler om, hvordan man klæder sig, lægger makeup og hvordan man sammensætter sin garderobe.

Dette gælder også de farver, man sætter sammen. Ved at få lavet en personlig farveanalyse, rammes netop de farver og den makeup, der vil sætte pris på den personlige stil.

Læs mere her

tags: retten,

søndag den 1. april 2012

L'Oréal-UNESCO Priserne uddeles for 14. gang

Paris, 29. marts 2012 L Oréal-UNESCO For Women in Science priserne uddeltes i dag for 14. gang til fem kvindelige forskere fra hver sin verdensdel. Et netværk af næsten 1000 forskere foreslår hvert år en lang række kvinder til priserne. Blandt dem vælges de fem vindere af et uafhængigt videnskabeligt bedømmelsesudvalg med Pr Günter Blobel - Nobelpristager i medicin 1999, som formand.

Professor Blobel sagde: De områder pristagerne for 2012 beskæftiger sig med, er yderst relevante, fordi de i høj grad drejer sig om sundhed, såsom diabetes, hjerneskader, bakterier og virus-sygdomme foruden dyrkning af plante ri tørkeområder. Deres forskning er enestående, og er hver især blandt de bedste i deres del af verden.

Ved den 14. prisoverrækkelsesceremoni på UNESCOs hovedsæde i Paris slutter en æra, idet Formanden for L Oréal Fonden, Sir Lindsay Owen-Jones, L Oréals adm direktør igennem 26 år besluttede at trække sig tilbage og overlade posten til L Oréals nuværende CEO og formand for bestyrelsen Jean-Paul Agon. Samtidig overlod Béatrice Dautresme, som oprindelig fik ideen til disse priser, roret til Sara Ravella, Vice-præsident for kommunikation hos L Oréal.

UNESCOs Generaldirektør Irina Bokova udtrykte sin glæde over at programmet til fordel for kvinder og for forskning har udviklet sig år efter år og takkede også det videnskabelige bedømmelsesudvalg for deres støtte til programmet.

De fem pristagere 2012 er:
Professor Jill Farrant, University of Capte Town, Sydafrika; For opdagelsen af hvordan planter overlever tørke

Professor Ingrid Scheffer, University of Melbourne, Australia: For at definere gener forbundet il visse typer af epilepsi .
Professor Frances Ashcroft, Oxford University England: For at udvide vores forståelse af insulindannelse og neonatal diabetes .
Professor Susana López, National Unviersity of Mexico,: For fastslåelse af hvordan rotavira forårsager 600 000 børns død hvert år .

Facts:
De fem priser er på hver USD 100 000.
Samtidig uddeles 15 internationale stipendier på hver USD 20 000.
Siden 1998 har 72 kvinder modtaget L Oréal-UNESCO priserne. To af dem har efterfølgende modtaget Nobel Prisen. Mere end 1200 stipendier er uddelt til kvinder i 103 lande for at de skal fortsætte deres karriere indenfor forskning og videnskab.

Læs mere og download billeder på www.fwis2012.com

Læs mere her

tags: England, direktør, Sydafrika, hjerneskade, medicin, 2012, Mexico, 1998, præsident, Nobelpris, insulin, bakterie, diabetes, UNESCO, videnskab, kommunikation,