fredag den 20. januar 2012

Lille spejl - stor virkning !

Jeg er smuk som jeg er - og: Du er smuk som du er! Og, al vores skønhed kommer indefra.

En ny opfindelse: Et spejl med teksten: Jeg er smuk som jeg er, kan være os til gavn til hverdag og fest. Spejlet - og teksten minder os om, at vi ER smukke nok, nu. Hver gang vi ser i eller på spejlet, styrkes vores mulighed for at være ven med os selv, som vi er, nu. Det lille spejl, som er 7,5 cm, er nemt at ha? i lommen, tasken eller skuffen.

Ingen af os kan vel sige sig fri af, engang imellem, at tvivle lidt på ?om vi nu ser pæne nok ud?.
Eller, hvilket måske er gældende for flere af os: Vi er vedvarende i tvivl om, om vi er gode nok, pæne nok, smukke nok m.m.

Jeg-er-smuk-som-jeg-er-spejlet kan, udover det oplagte: At se sig i spejlet, også minde os om, at vi ER smukke nok som vi er, nu. Spejlet er en sød veninde- og kærestegave og egner sig også som gave til teenagere og voksne, der ønsker at komme ind til kernen af, hvad det egentlig indebærer at være smuk, og smuk nok.

Ideen med Jeg-er-smuk-som-jeg-er-spejlet er opstået med afsæt i Tankekort.

Tankekort er et redskab til at anvende Positive Selvbekræftelser, som er ønsker eller mål, vi ønsker at nå, formuleret som om de allerede er nået, altså er fakta og virkelighed. Det vi tænker påvirker os. Derfor er det klogt, at tænke tanker, som er gode for os, tanker som positivt bekræfter sig selv. Teksten på det nye spejl medvirker hertil.

At anvende Positive Selvbekræftelser kan støtte os i at få og nå det vi gerne vil. Enten synligt i det ydre eller oplevelsesmæssigt i vores indre. Opskriften er, at tænke, sige og se for os - det, vi positivt ønsker skal bekræfte sig selv, igen og igen og igen - indtil det er en naturlig del af vores tankegang. Når det er det, vil vi få nye oplevelser og erfaringer. (Andre eksempler er: Jeg kan. Jeg er sund. Jeg elsker mit arbejde. Jeg har tid nok).

Den der igen og igen og igen tænker, siger og ser for sig: Jeg er smuk som jeg er, vil opleve flere og flere øjeblikke, hvor hun eller han ?er enig med sig selv? Ja, det er rigtigt nok: Jeg er smuk som jeg er. Eller: Jeg er smuk (nok) (nu) - og andre varianter.

Jeg-er-smuk-som-jeg-er-spejlet er rundt, ligner et badge og måler 75 millimeter.
På den ene side er der et spejl og på den anden side teksten: Jeg er smuk som jeg er.
Baggrunden er hvid og teksten plus en lille sommerfugl er trykt med blid orange.
Pris pr. stk. er 30 kroner. Hertil forsendelse.

Spejlet kan ses på http://www.birgitmaanestraale.dk/butik/spejl
Læs mere her

tirsdag den 3. januar 2012

Udstilling Spirituelle Kilder hos GL-arkitekter MAA & gallerier

D. 7. januar fra kl. 12 skyder GL-arkitekter MAA & gallerier år 2012 i gang med udstillingen ?Spirituelle Kilder?. Udstillingen repræsenterer værker af Malou Sinding som er kunstfotograf og Liss Jørgensen som er kunstmaler. Begge kunstnere søger inspiration i det spirituelle.

Malou Sindings billeder er taget med iPhone og efterbehandlet med forskellige app?s. Malou Sinding arbejder til daglig som advokat i København, men tildeler alligevel kunstfotografiet en stor rolle i sit liv. Malou har vundet adskillige priser i både indenlandske og internationale konkurrencer under FIAP?s patronnage senest har hun vundet guldmedalje i 28th Malmö International Exhibition of Photographic Art 2011. Derudover er et af de billeder, der er på udstillingen, ?Guldalder-3? blevet shortlistet i en international iPhoneografi-konkurrence "The Mobile Photo Award" i kategorien Landskab. Malou udtaler:

?Fotografiers magiske tiltrækningskraft på mig har været der hele mit liv. Jeg elsker at fotografere, og jeg elsker at kigge på billeder. Det at se og lave billeder af det sete hænger uløseligt sammen med min livslange søgen efter at se og forstå mangfoldigheden i og meningen med tilværelsen.

At nysgerrigt blive ved med at holde øjnene åbne for, at virkeligheden ikke er noget absolut. At se og forstå det komplekse i det enkle og det enkle i det komplekse det store i det små og det små i det store.

Lykkefølelsen i at vide, at jeg aldrig bliver færdig det sidste billede aldrig bliver lavet der ligger nye muligheder lige rundt om det næste hjørne.?

Liss Jørgensen der er kunstmaler har malet siden ca. 1998, hvor hun begyndte at male i fællesskab med andre kunstnere. Liss er nu 70 år og bor i Næstved. Liss mistede sin mand for et år siden og hun forsøger bl.a. igennem sin kunst at bearbejde sorgen.

Liss Jørgensen udtaler om sit arbejde med sine malerier: ?Det giver en dejlig indre ro og glæde - jeg glemmer ofte tiden.?

Som billederne også antyder er Liss i en anden verden, når fingrene fører farverne over lærredet. Liss Jørgensen maler med oliefarver og som oftest direkte med fingrende.

Malerierne udtrykker som oftest med farver og bevægelse livsbekræftende energier og symboler, der taler til fantasien og spiritualiteten. Der er i de fleste af malerierne lysende guddommelige områder. Farverne spænder vidt og er nøje afstemt med hinanden, således at der altid kan findes ro i malerierne.

20 % af salget går til børnefonden. Ib Spang Olsen har desuden sponseret en plakat der koster 200,- hvor hele beløbet går til Børnefonden.

Læs udstillingskataloget på hjemmesiden www.gl-arkitekter.dk.

I galleriet kan der også købes økologisk Pukka The samt kunstnerartikler.

Læs mere her