tirsdag den 31. august 2010

Brudens mor bliver glemt

Det er sæson for bryllupper, hver eneste lørdag kimer klokkerne over landet, og foran enhver kirke med respekt for sig selv, ligger i tusindvis af fuglefrø, som er kastet over lykkelige brudepar. Brudens mor og svigermor har dog så travlt med at planlægge deres børns bryllup, at de helt glemmer sig selv.

Brudens og gommens mor er så fokuserede på deres børns bryllup, at de fuldstændig glemmer, at de også selv er en del af midtpunktet. For dem er det vigtigere at deres børn får den dag, de drømmer om, og i farten opdager de pludselig, at det også forventes af dem, at de er klædt ordentligt på.

Vi oplever det hver eneste dag i øjeblikket, fortæller Signe Marie Jeppesen fra Brudesalonen Kennedys i Århus. Invitationerne er sendt ud, bordplanen er lavet og musikken er booket. Der er fjorten dage til brylluppet, alt er klappet og klart, og nu er det endelig tid til at tænke på sig selv.

At mødrene glemmer sig selv i farten er kjoleforretningerne udmærket klar over. Der er en rød tråd i, hvad mødrene efterspørger, og overalt i landet er man klar til at hjælpe de mødre, der i sidste øjeblik suser ind ad døren og skal have en kjole klar i løbet af ingen tid. De er en del af midtpunktet, og selvom de har haft forfærdelig travlt med detaljerne til brylluppet, vil de gerne vise, at de har det store overblik.
Mødrene vil gerne være elegante, men samtidig kunne røre sig ordentligt. De vil ikke have stropløse kjoler, derimod er det meget vigtigt at kjolen har en jakke eller andet, der kan skjule armene, og maven skal gerne holdes inde med en corsage. De vil gerne se slankere og yngre ud, og samtidig vil de gerne vise, at de er mor til bruden eller gommen.

Alle traditioner bliver vakt til live, når der er bryllup i luften, og som gæst er der også regler for, hvilket tøj man må have på. Brudens mor må meget gerne komme i rødt, da det er kærlighedens farve, og ingen af de inviterede damer må ankomme i sort eller hvidt. Hvidt fordi denne farve er forbeholdt bruden, og sort fordi man, ifølge et gammelt ordsprog, så vil løbe med gommen.

I løbet af sommeren, når en mor sidder med glædestårer ned ad kinderne i kirken til sin datters eller søns bryllup, så send hende en anerkendende tanke. Hun har haft så travlt med at sørge for alle andre end sig selv, men hun har helt sikkert også fundet en kjole, som giver hende ekstra glød i øjnene og som får hende til at føle sig smuk og elegant. For er der noget en mor har, så er det det store overblik.

Læs mere her

De kloge kvinders klub

For at få adgang til netværket KarriereVeninder.dk kræver det, at du har færdiggjort, eller er i gang med, en videregående uddannelse. Men så er der også dømt målrettet netværk med kvinder, der har fokus på karriere og relationer.

Netværksportalen KarriereVeninder.dk laver sociale og faglige arrangementer for kvinder med en videregående uddannelse, og har stor succes med konceptet.

Siden november måned 2009, hvor vi gik i luften med den nye portal, har mere end 1.800 kvinder i forskellige brancher taget netværket til sig, og har oprettet en profil, fortæller stifteren af netværket, Rikke Laursen.

LIGE BØRN LEGER BEDST
Formålet med netværket er, at det skal danne rammerne for, at medlemmerne socialt og professionelt kan drage nytte af hinanden. Derfor er det alfa omega, at medlemmerne har let ved at relatere til hinanden, og føler sig set og forstået, siger Rikke Laursen.

Anja Bjerge Simonsen der har været medlem af KarriereVeninder siden opstarten, fortæller Adgangskravet om en videregående uddannelse betyder, at medlemmerne i høj grad har fælles værdier i relation til karriere, netværk og sociale relationer. Jeg kan ubekymret møde op til arrangementer, hvor jeg ikke kender nogen i forvejen, for det viser sig altid, at der er flere, jeg er på bølgelængde med.

Jannie Kagan-Ditlevsen der har været medlem i 1 år er enig. Medlemmerne er på den ene side forskellige og bidrager med forskellige ting, men udannelseskravet betyder, at der generelt er højt til loftet og stor forståelse for betydningen af den enkeltes karriere, siger hun.

ER MAN VELUDDANNET KAN MAN FÅ, ELLERS MÅ MAN GÅ...
KarriereVeninder bliver markedsført som et netværk for kvinder med en videregående uddannelse, og flere bliver medlem fordi de er tiltrukket af dette adgangskrav. Derfor har vi også en forpligtelse til at håndhæve dette krav. Lever et medlem ikke op til kravet, bliver vi nødt til at slette profilen, fortæller Rikke Laursen.

Rikke erkender, at adgangskravet kan synes hårdt. Der findes mange dygtige og inspirerende kvinder, der ikke lever op til uddannelseskravet, og som ville være en gevinst at have med i netværket. Det ændrer dog ikke på, at adgangskravet samlet set skaber en god ramme for netværket, siger hun.

KARRIEREKVINDER OG VENINDER
Rikke startede netværket da hun i forbindelse med jobskifte flyttede fra Jylland til København, og skulle i gang med at opbygge en ny omgangskreds. Da jeg startede netværket oplevede jeg, at overraskende mange kvinder med fokus på karriere søgte andre ligesindede veninder, fortæller hun.

Medlemsstatistikken på portalen tyder på, at der er noget om snakken. Mens 95 % af medlemmerne søger et professionelt netværk via netværket, søger hele 67 % også et socialt netværk.

Den høje procentdel til trods, er det ikke min oplevelse, at karrierekvinder i højere grad end andre grupper mangler veninder. Derimod tror jeg, det tiltrækker karrierekvinder med en travl hverdag, at de kan gå den direkte vej i stedet for at lede i sammenhænge, hvor ikke alle kommer efter det samme, siger Rikke.

Læs mere her

Female Courage AWARD 2010

Female Courage Foundation uddeler den 19. august fondens første Female Courage AWARD på Hotel Ascot i København. Uddelingen af prisen markerer startskuddet for fonden, der arbejder internationalt for at styrke kvinders evne til at stå frem. Samtidig fejres lanceringen af fonden ved et velgørenhedsarrangement på Hotel Ascot.

I Female Courage Foundation oplever vi alt for mange eksempler på dygtige kvinder, der har svært ved at udfolde sig og realisere deres drømme. De mangler troen på dem selv, og det har alt for store omkostninger for både dem og samfundet. Derfor har vi en stor opgave i at give dem styrke og mod til at turde stå frem, udtaler idekvinden bag Female Courage Foundation Susan Binau.

Startskuddet for fonden markeres naturligvis ved at hylde en af de Courage kvinder, der har kæmpet og nået sine mål på trods. Den første kvinde, som hyldes med en Female Courage AWARD, bliver kunstmaleren Signe Anne Bjerre, der har vist ekstraordinært mod og handlekraft.

Prisen går netop til folk, som har overskredet egne grænser og fulgt deres drømme. På den måde viser vi, at det kan betale sig at turde tro på sig selv og forfølge sine drømme. Det er der alt for få, der tør gøre. Ofte fokuserer man så meget på det, man tror, kan gå galt, at man ender med ikke at gøre noget. Signe Anne Bjerre har trods sin sclerose formået at skabe det bedste liv for sig selv og for sin familie. Signe har brugt sit livsmod og sin indre styrke til fortsat at skabe sine smukke malerier, siger Susan Binau.

Female Courage Award bliver fremover uddelt en gang om året. Selve prisen der overrækkes i år, er en bronzeskulptur, formgivet af kunstneren Lina Murel Jardorf. Lina er bl.a. kendt for den 4 meter høje bronzeskulptur foran Sjælsø i Allerød.

Bred opbakning til fondens arbejde.

Female Courage Foundation vil arbejde internationalt på at skabe et samlingspunkt for kvinder hovedsageligt online der tilbyder seminarer og undervisningsforløb, som støtter og motiverer kvinder til at stå frem både personligt, karrieremæssigt og kulturelt.

Velgørenhedsarrangementet den 19. august vil rejse penge til fondens fortsatte arbejde, og her oplever fonden bred opbakning. det afspejles blandt andet i de meget flotte donationer til aftenens auktion. Lige fra et 3 dages ophold på et vinslot i Italien, til styling af Tini Owild, meditationsseminar af Henning Daverne og kunst doneret af maleren Per Hillo.

En af de personer der bidrager med et fagligt indlæg er Microsofts Adm. Direktør Jørgen Bardenfleth der vil fortælle om Corporate Social Responsibility i Microsoft i foredraget Forretning og socialt ansvar hånd i hånd

Herudover har blandt andre Takt og Tone ekspert Bill Holmberg (kendt fra tv-programmerne De fantastiske fem og Den store dag ) sagt ja til at lede aftenens auktion. Susan Binau som er initiativtager til fonden er vært til aftenens arrangement, mens tv og radiovært Dan Rachlin er aftenens medvært. Der vil være musikindslag med Yasmin og Asger Steenholdt fra Big Fat Snake og Bandet CEONEO.

Læs mere her

Slank & gravid

De fleste kvinder er i stand til at blive gravide. Lykkes det ikke, kan hormonbehandling eller kunstig befrugtning være en løsning. Er man overvægtig, forudsætter det dog, at man kommer ned i vægt, inden behandlingen påbegyndes.

Hvis vægten reduceres ved hjælp af sunde ændringer i kostvanerne, kommer fertiliteten ofte i gang helt af sig selv uden medicinsk hjælp. Bogen Supersund & slank af Inge Kauffeldt viser nye veje til at hjælpe barnløse til fornyet frugtbarhed. Med knap 20 pct. svært overvægtige voksne i Danmark har mange ufrivilligt barnløse nok fået beskeden hos lægen: Tab dig og prøv igen. Det kan være nemmere sagt end gjort, når vejen til vægttab synes lang, og ønsket om at få et barn her og nu er stærkt. Men overvægt er et stort problem, når det gælder bestræbelserne på at få de kære små. For meget sukker og stivelse i kosten igennem længere tid skaber overvægt og får samtidig kroppen til at producere hormonet insulin i så store mængder, at det påvirker æggestokkenes funktion og nedsætter fertiliteten.

Hvis du ændrer dine kostvaner og taber dig, kan det hjælpe med at sætte skub i frugtbarheden. Supersund & slank sætter fokus på sundheden i forbindelse med det at blive gravid via gode kostråd, effektive værktøjer og opskrifter på måltider med supersunde ingredienser, siger Thomas Møberg, direktør for De Danske Vægtkonsulenter, som har udgivet bogen.

Hvad skal jeg spise Hvad skal jeg undgå Hvilke vitaminer skal jeg have Hvad enten du ønsker at blive gravid, er gravid eller lige har født, finder du i bogen masser af gode råd og anvisninger - specielt for dig. I bogen kan man bl.a. også læse Winnies og Kristians historie. Parret prøvede forgæves at få børn i fem år. Først efter et fælles vægttab på 27 kilo ved hjælp af kostomlægning, lykkedes det Winnie at blive gravid helt uden medicinsk hjælp. Da kostprincipperne tager udgangspunkt i et kontrolleret indtag af sunde kulhydrater i vægttabsperioden, vil principperne også kunne hjælpe på fertiliteten, hvilket gør denne bog til et godt redskab for dig, der ønsker vægttab før, under og efter graviditeten , siger overlæge Søren Toubro.

Udover en masse dejlige slankeopskrifter på sund morgenmad, frokoster, middage og desserter indeholder bogen også et afsnit om de 10 supersunde og næringsrige fødevarer, der alle indgår som ingredienser i bogens opskrifter. Alle opskrifter i bogen, som er udregnet for én person, indeholder desuden kalorieberegning.

Supersund & slank før, under og efter graviditet er på 72 sider og kan købes i Bog & Idé, i De Danske Vægtkonsulenters afdelinger og på www.vaegtkonsulenterne.dk.

Læs mere her

Smid fødderne op og nyd dit favorit-magasin/ din avis/ ugeblad, mens robotten gør arbejdet for dig...

Eller hvad med en tur på café med veninderne, en slentre-tur ned af strøget eller måske en tur ud i den friske luft iført de nye løbesko...



ET GODT KØB - MÅSKE DAGENS/ UGENS/ MÅNEDENS BEDSTE...

Inden længe banker efteråret/ vinteren på døren, og vi rykker ind bag lukkede døre, hvor vi hygger i stuen, slapper af i stolen med en god bog eller vores yndlingsmagasin eller måske sidder vi ved vores skrivebord bag computerskærmen, fordi der lige er lidt arbejde, der skal klares. Ligegyldig hvad vi foretager os, og hvor vi befinder os, foretrækker de fleste at befinde sig i et rent hjem uden fnug og støv i hjørnerne...

LAD ROBOTTEN GØRE ARBEJDET FOR DIG...


Men hvorfor svinge støvsugeren eller moppen selv, når iRobots Roomba og Scooba kan gøre arbejdet for dig.
iRobot Roomba og Scooba er robotter, der er skabt til at enten støvsuge eller vaske dit gulv - blot ved et tryk på en enkelt knap. Roomba 500-serien tilbyder flere modeller tilpasset forskellige behov, bl.a. model 563 pet, der især er velegnet til hjem med dyr, da robotstøvsugerens støvbakke er lavet større end normalt, så den bedst kan opsamle de mange hår dyr kan efterlade. Herudover tilbyder den nyeste model, Roomba 581, en mere intelligent teknologi, der gør, du bedre kan tilpasse din robot til rengøringen af husets eller lejlighedens mange rum.

ROBOTEKSPERTEN.DK TILBYDER ET BREDT SORTIMENT
Alt dette og meget mere kan du læse mere om på www.roboteksperten.dk, hvor du også kan erhverve dig dette nye familiemedlem, så du kan bruge din tid på mere spændende gøremål, som blot at nyde, at du kan slappe af og gøre lige præcis det, du har aller mest lyst til...

ROBOTEKSPERTEN.DK HAR ÅBENT ALLE UGENS DAGE, OG TILBYDER GRATIS LEVERING...
Så det er blot om at få åbnet op for computeren og lade sig inspirere. Bestiller du inden kl. 12 på en hverdag, sørger vi for at sende din robot afsted samme dag.

Læs mere her